Politi bryder ind i hus efter spritbilist

En bil kørte direkte ind i et træ i Vikingegade i Malmø. Føreren stak af fra ulykkesstedet og forsvandt ind i et nærliggende hus. Politiet kom frem til stedet, men huset var låst af og ingen svarede.

LÆS OGSÅ: Fire biler smadret af østeuropæisk spritbilist
Politiet knuste ruden i døren og brød ind i huset. Inde i huset fandt politiet manden, og han blev anholdt. En betjent på stedet oplyste til localeyes.dk, at manden er sigtet for spirituskørsel. Den anholdte blev kørt til hospitalet i ambulance. Episoden fandt sted lørdag aften.

LÆS OGSÅ: Dårlig nat for spritbilist: Anholdt to gange, hjemmet ransaget og bilen konfiskeret