Påsat brand på skole

Natten til fredag blev der sat ild til flere steder på en folkeskole i Malmø. Ilden ødelagde skolens hovedbygning.

Politiet mener at branden er påsat. Der er fundet flere arnesteder i bygningen, hvor der er blevet stukket ild til forskellige effekter.