Indbrudstyve udløste røgkanon – naboer troede der var brand


Natten til mandag rykkede brandvæsenet ud til brand på Statoil på Rågelejevej i Nordsjælland. Det viste sig imidlertid, at tankstationen havde været udsat for indbrud, som havde udløst stedets røgkanon.

Det var naboer til tanken, som alarmerede brandvæsenet. De var blevet vækket af en hylende alarm og havde set røgen vælte ud af butikken. Da brandmændene kom frem konstaterede de hurtigt sagens sammenhæng og kontaktede politiet.

Politiet kom med en hundevogn og afsøgte området for spor, men indbrudstyvene var over alle bjerge.