Klippede finger af mand og satte ild til huset – se tv fra branden

o rockere skulle inddrive en narkogæld hos en 28-årig mand på Hejrebjergvej i Jyderup. Rockerne klippede en finger af den 28-årige og satte derefter ild til hans hus.

Like localeyes.dk på Facebook

Torsdag aften fik politiet via alarm 112 melding om, at brandvæsnet var kørt til ildebrand i en stråtækt ejendom.

Ved brandvæsnets og politiets ankomst var ejendommen nærmest overtændt og var ifølge brandvæsnets vurdering ikke til at redde. Der var ingen personer hjemme i ejendommen, da branden blev opdaget af en nabo, der undrede sig over et lysskær fra stedet i aftenmørket.

Ved den efterfølgende efterforskning kom det frem, at to rockerlignende mænd havde opsøgt husets 28-årige mandlige beboer – forurettede. Sammen med forurettede var der yderligere to mandlige bekendte.

De to rockerlignende mænd, der beskrives som:

                             
A: mand, i 30’erne, “pumpet” skaldet eller lyst karseklippet hår, bred kæbe og “tyrenakke”

B: mand, 18-25 år, mindre end A i højde og drøjde, kort nyklippet hår, muligt en tatovering op ad siden af halsen.

De to rockere indfandt sig på adressen for at inddrive en narkogæld. B medbragte en sort pistol, som han truede med. A medbragte en sort plastikdunk.

A oplyste forurettede om, at han selv kunne vælge, hvilken finger han ville have klippet af. Forurettede valgte venstre lillefinger, som A herefter klippede af med en medbragt lille grensaks.

Forurettede og hans to venner blev beordret til at gå ud af bagdøren, mens A og B gik ud af fordøren. Da forurettede kom om til fordøren, var der flammer ud af vinduerne, og derfor mente forurettede, at A og B måtte have hældt benzin ud i huset og antændt det. 

A og B var forsvundet fra stedet, da forurettede kom om til fordøren, og det vides ikke, hvordan de kom væk fra Hejrebjergvej, men det må formodes, at det er sket i en bil.