Manu Sareen skal skilles


Ligestillings – og Kirkeminister Manu Sareen skal skilles. Han har væres sammen med sin hustru, Anya sareen i 18 år, men nu flytter de fra hinanden. Manu Sareen har selv oplyst om bruddet på Facebook, hvor han skriver følgende:

Kære facebook-venner !
Denne opdatering handler om mit privatliv, og den er desværre trist. Jeg og min hustru, Anya, er flyttet fra hinanden efter 18 års samliv. Vi er selvfølgelig begge to meget kede af det. Vi er enige om at samarbejde og tage godt hånd om vores tre dejlige børn. Der er ikke en ”tredje person” involveret.

Jeg deler dette private med jer, fordi jeg ikke ønsker, at I skal høre det som rygte – eller pludselig se det i en avis. Og fordi I måske vil undre jer over, hvis jeg virker mærket.

Og så har jeg ikke mere at sige om det.
Pas på jer selv og hinanden.

Manu

Arkivbilled/video