Gummiged kværnede personbil

En gummiged med læssegafler på skovlen er kørt direkte ud i siden på en personbil fredag eftermiddag på Loftbrovej mellem Nørresundby og Vodskov. En person alvorligt kvæstet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Gummigeden kørte og arbejdede mellem to lastbiler og drejede så 180 grader rundt. Gaflerne på gummigeden ramte så en bil og gaflerne gik gennem motorrummet, oplyser vagtchef Aage Pedersen, Nordjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Mand dræbt i trafikulykke
Føreren var længe fastklemt, men blev efter en times tid reddet ud af bilen. Han har fået meget alvorlige skader på benene, oplyser vagtchefen.