Bilist stak af fra trafikuheld i Odense

En bilist stak af fra et alvorligt trafikuheld i Odense natten til tirsdag. To biler kørte sammen i et vejkryds ved Egeparken i Odense.

En person kom alvorligt til skade, men skulle være uden for livsfare.

Området ved Egeparken er et kendt område for hensynsløs kørsel. Ofte sker det, at unge fra området kører over for rødt og alt for stærkt.