Lastbil med halmlast brød i brand på motorvej

En lastbil med halmballer brød i brand på E6 i nordgående retning i Sverige. Motorvejen er blevet lukket og brandmændene forsøger, at sprede halmen på vejen, for at kunne komme til at slukke ilden.

Ingen personer er kommet til skade, men branden har medført lange bilkøer. En ambulance hang fast i trafikken, og kunne kun komme frem til stedet ved at køre mod trafikken med politieskorte.