Såvel skur og voliere var omspændt af flammer da redningsmandskabet nåede frem på adressen i Valby ved Helsinge.
Efter et kort øjeblik kunne vidnerne se at fuglene ikke havde en chance, og derfor fik de revet burene i stykker ved hjælp af en rive og muskelkraft. Dette reddede livet for bla. fire papegøjer, en vagtel og et ukendt antal kanariefugle.
Efter brandfolkene havde fået nedkæmpet branden, blev en Vagtel fundet i live inde i et af de brandskadede bure. Men en del fugle klarede sig ulykkeligvis ikke, og ligger døde inde i burene.
Årsagen til branden er endnu ukendt, men det formodes at der er sket en kortslutning i skurets elforsyning.