Klippede finger af mand og satte ild til huset – politiet efterlyser bil

I sagen hvor en 28-årig mand fik en finger klippet af og hans hus brændt ned af to rockere, efterlyser politiet nu en lille bil .

Like localeyes.dk på Facebook

Bilen er af ukendt mærke og lys – mulig grålig eller blålig. Bilen blev set torsdag den 9. januar 2014 kort før kl. 20.29 holdende tæt på Hejrebjergvej, 4450 Jyderup. Bilen holdt på et sted, hvor der normalt ikke bliver parkeret biler.

LÆS OGSÅ: Klippede finger af mand og satte ild til huset – se tv fra branden

Bilen er interessant for politiet i forbindelse med efterforskning af en sag om bl.a. brandstiftelse i en ejendom på Hejrebjergvej. Ejendommens 28-årige, mandlige beboer fik i samme forbindelse klippet et led af en finger og blev truet med en pistol, da to rockerlignende mænd dukkede op for at inddrive narkogæld kort tid før, at branden blev opdaget kl. 20.29.