To dræbt i fynsk motorvejsulykke

Politiet oplyste onsdag formiddag, at to personer er blevet dræbt i den voldsomme ulykke, der kort før klokken otte ramte den Fynske Motorvej omkring Middelfart.

Den præcise årsag til uheldet er fortsat ukendt, men ved uheldet påkørte en lastbil en forankørende lastbil. Bagved kom en varebil, der kørte op i nr. 2 lastbil. Bagefter igen kom en lastbil, der påkørte varebilen, der blev klemt op i den forankørende lastbil. Slutteligt påkørte endnu en lastbil denne lastbil.
LÆS OGSÅ: Fire lastbiler og varevogn i alvorlig ulykke
I alt fire lastbiler og en varebil impliceret. Fra lastbilerne er der to lettere tilskadekomne og to chokerede chauffører. De to døde personer, begge mænd, sad i varebilen, som er polsk indregistreret. Vi har intet yderligere omkring de to dræbte.

Arkivbilled/video