Fik seks måneder bag tremmer for at gemme 48 gram heroin


En 31-årig fra mand fra Hvidovre fik tirsdag en straksdom på seks måneders fængsel for at opbevare 48,2 gram heroin.

Manden blev anholdt mandag aften, og da politiets særlige operativgruppe ransagede hans lejlighed fandt de 48,2 gram brun heroin. Manden, som ikke tidligere er dømt, fik en straksdom på seks måneders fængsel for at ligge inde med det ulovlige stof.

– Han er ikke selv misbruger. Retten lagde til grund, at han opbevarede heroinen for andre, siger anklager Nina-Maria Hansen. Den dømte erkendte sig skyldig og modtog dommen.

Arkivbilled/video