Danmarks første rocker bisat

Store motorcykler og gamle bikervenner ankom fredag formiddag til Mariendal Kirke på Frederiksberg, hvor Danmarks første rocker, Bjørn Andersen blev bisat.

Blandt de ankomne var Lille Per, som samlede ind til udgifterne til begravelsen af deres gamle bikerven. Mogens Camra fra Dansk Folkeparti var med til at bære kisten.

I 1960’erne spredte Bjørn frygt og forargelse som talsmand for datidens rockerspirer – De Vilde Engle. Bjørn Andersen var uddannet slagter , men arbejdede mest som mekaniker, inden sukkersygen gjorde ham til invalidepensionist.