Skud affyret i Værebroparken

Politiet undersøger torsdag aften en anmeldelse om skyderi i Værebroparken ved København. Det er området omkring butikscenteret i Værebroparken, der er genstand for politiets afspærring.

En beboer i området fortæller ekstrabladet.dk, at der blev affyret skud fra to forskellige våben. Beboeren så en mand af anden etnisk oprindelse end dansk komme løbende væk fra stedet, hvor skuddene var faldet, og han havde en pistol i den ene hånd, siger beboeren til Ekstra Bladet.