Sigøjnere sigtet for slavehandel


Omkring 50 rumænere har angiveligt arbejdet under slavelignende forhold for en sigøjner-familie i Helsingør. De rumænske slaver arbejdede blandt andet med rengøring helt op til 20-23 timer i døgnet til en ussel løn på blot 2.500 til 3.000 kroner om måneden.

Mandag blev fem personer anholdt og der blev fundet to rumænske statsborgere under en aktion, som politiet og skat lavede sammen.. Rumænerne er efter endt afhøring blevet overgivet til Center Mod Menneskehandel. Desuden fandt politiet en stor del dokumenter og effekter samt én skarpladt pistol.