Cirkus Baldonis bustet af politiet

Cirkus Baldonis vogntog med cirkusudstyr, telt og artistvogne blev i dag stoppet af Bornholms Politi, da de var kommet med færgen til Bornholm. Politiet mente, at de vogne, der blev trukket af lastbiler, skulle have været indregistreret. Det er Baldonis direktør, Rene Mynster meget uforstående overfor, for de gør som de har gjort i 15 år. Hør hans forklaring i videoklippet her.

Cirkus-karavanen blev eskorteret til cirkuspladsen i Rønne, hvor bornholmerne nu må se alle de forestillinger, som ellers skulle have været afholdt i fire andre byer.