Kristen Bell benægter sex på dyreklinik

Gravide Kristen Bell og hendes kæreste Dax Shepard var tidligere på ugen på dyreklinik med hunden Shakey. En af klinikkens medarbejdere påstod efterfølgende, at han overraskede dem i et konsultationsrum, hvor de havde sex på klinikbordet.

Ifølge medarbejderen undskyldte Kristen med, at hendes graviditet og hormoner havde gjort kæresten uimodståelig.

Kristen Bell, der i Danmark er mest kendt fra tv-serien Veronica Mars, benægter, at episoden har fundet sted og har bl.a. skrevet følgende på nettet:

-Haha det er vulgært. Selvfølgelig er dette aldrig sket og hvis jeg nogensinde blev liderlig i nærheden af lugten af hundepis, så ville jeg virkelig ikke undskylde for det

– Tak til den fyr på dyreklinikken, der havde integritet nok til at opfinde og sælge historien. Du er en kæmpelort!