Hector ‘Macho’ Camacho er i overhængende livsfare. Ifølge politiet sad han i en bil med en anden mand, da en grå varevogn kørte op på siden og åbnede ild. Macho blev livsfarligt såret med skud i hoved. Den anden mand som også sad i bilen døde på stedet.
Gerningsmændene flygtede væk i deres bil, men blev spottet af politiet, saom satte efter dem. Flugtbilen skød mod politiet og på den måde slap de væk.
Camacho vandt verdensmesterskabet i tre klasser – superletvægt, letvægt og weltervægt – i 1980’erne. Han var en af årtiets mest berømte og farverige boksere. Han vandt 79 kampe som professionel og tabte seks. 38 gange knockoutede han sin modstander. Camacho var i ringen med store navne som Roberto Duran, Oscar De La Hoya, Julio Cesar Chavez, Sugar Ray Leonard, Felix Trinidad og Greg Haugen.
Årsagen bag skudepisoden kender politiet endnu ikke.