Ko satte politiet skakmat

En ko satte Nordsjællands Politi skakmat – den viste sig at have forbløffende evner til at forsvinde, trods sin store størrelse.
LÆS OGSÅ: Køer på vejen – bilist kvæstet og køer skudt
Omkring kl. 23 indløb de første rapporter om, at der var ko løs i byen, nærmere på Pårupvej ved Statoil. Kort efter kunne forskrækkede borgere fortælle, at en vild og meget sur ko raserede i Græsted Hovedgade, og at en person var blevet lettere stanget af koen.
Herefter gik den vilde ko-jagt i gang, og den fortsatte frem til kl. 02, hvor koen forsvandt sporløst nærmeste for øjnene af to betjente og en mindre skare af frivillige borgere.
LÆS OGSÅ: Ko drev gæk med større politistyrke
Inden da havde koen flere gange snydt politiet. Et sted de passet op og lukket inde af en cykel-bom, men koen var kvik nok til at mase gennem bommene.
LÆS OGSÅ: Politiet bruger meget tid på cowboy-jobs
Et andet sted kørte en politipatrulje op på siden af koen og forsøgte i bedste John Wayne stil at kaste en lasso over hovedet på dyret – det mislykkedes også.
Koens opholdssted er pt. ukendt.