Under intensiv brug af tåregas lykkedes det politifolkene at erobre gaderne omkring fristaden, hvor et broget sammenrend af urostiftere havde sat ild til bænke og affaldscontainere.
Først ved midnatstid faldt der for alvor ro over kvarteret, da politiet valgte at gå ind i selve Christiania for at “sætte sig” på området.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtPolitiet måtte i løbet af aftenen låne tåregas af kollegerne i Nordsjælland for at sikre sine forsyninger. Og skyer af gas drev ned gennem de mørklagte sidegader, mens sten, flasker, kanonslag og molotovcocktail til gengæld regnede ned over betjentene.
To politifolk blev lettere kvæstet under tumulterne.
Urolighederne kommer efter, at politiet og arbejdere rev et hus ned på Christiania. Christianitterne er meget imod enhver indgriben fra stat og kommune.