Brand i kiosk på Shell tankstation


KOLDING: Søndag nat omkring kl.01.20 måtte TrekantBrand og politi rykke ud til melding om brand på Shell tanken i Bjert ved Kolding.

Der var opstået brand i butikken og der blev hurtigt kaldt assistance fra Lunderskov grundet de risici der er ved brand på en tankstation.

Ifølge TrekantBrand var der ikke tale om en voldsom brand, men man tog alle forholdsregler i forbindelse med slukningsarbejdet.

Vejen var spærret indtil omkring kl.04, hvor der igen blev åbnet for kørsel i begge retninger.