Kort før middag måtte Slagelse Brand og Redning rykke ud til en melding om brand i en bil i en åben carport hos Comwell Klarskovgård i Korsør Lystskov.
Bilen som holdt parkeret i en åben carport som er bygget ind i bygningen der huset Comwell Klarskovgård hotel og konference center, stod i lys lue da brandvæsnet nåede frem.
Heldigvis er carporten lavet i beton, og uden direkte adgang til bygningen, så der ikke var fare for at branden skulle sprede sig til denne, men den tykke sorte røg fra bilen stod dog op ad væggen, som derfor blev sodskadet.
Brandfolkene fik hurtigt slukket flammerne og trukket bilen ud i det fri, så de sidste gløder og flammer kunne slukkes ordentligt, så branden ikke blusser op igen.
Hvordan branden er opstået vides ikke.
/LocalEyes/