Afsløring: Derfor endte slagteren fra Randers søns DNA i politiets register


KØBENHAVN:
B.T. har tirsdag aften en afsløring i Hanne-sagen, hvor B.T. har afsløret hvorfor slagteren fra Randers' søns DNA endte i politiets DNA-register.

B.T. skriver bl.a. følgende herom:
– Tilbage i 2018 blev sønnen nemlig sigtet for at have blufærdighedskrænket en kvinde til en fest ved blandt andet at have kysset hende, viser dombogen, som B.T. har fået aktindsigt i.
Da blufærdighedskrænkelse har en strafferamme på op til to år, tog politiet et mundskrab, der sikrede den unge mand en plads i politiets dna-register.

– I sagen med den 53-åriges søn kom fængsel dog slet ikke på tale. Han blev idømt seks dagbøder à 200 kroner, skriver B.T. endvidere.

Slagteren fra Randers er – indtil videre – varetægtsfængslet frem til den 5. marts, på en særligt bestyrket mistanke.
Slagteren fra Randers nægter sig skyldig i straffesagen.

Slagteren fra Randers blev anholdt den 6. februar.

Se også Local Eyes' andre billeder vedrørende Hanne-sagen – bl.a. fra Fensmarksgade 39 på Nørrebro, hvor Hanne With blev dræbt den 1. januar 1990.

—–
Opdatering:
Her er lidt om den DNA-metode, der er anvendt:

Videnskab.dk skriver bl.a. følgende i artiklen -34 år gammel mordsag genåbnet: Forstå den snedige DNA-metode, der fik politiet på sporet:
– Bo Thisted Simonsen er afdelingsleder ved Afdeling for Retsgenetik ved Københavns Universitet, som har hjulpet politiet i efterforskningen.

Han forklarer, at politiet har brugt en såkaldt STR-analyse (Short Tandem Repeat), som er effektiv, når man skal identificere nære slægtskaber.

-Den viser en stor variation mellem personer. Den er rigtig god til at identificere individer, som er i tæt familie med DNA-profilen. Men når det kommer til fjernere slægtskaber såsom fætre og alt længere ude, så er mutationsraten for høj, skriver Videnskab.dk.
—–

(Arkivfoto, pressebriefing, Politigården, København, den 7. februar 2024.)