32-årig stukket i brystet: Kriminalteknikere arbejdede på Peter Bangs Vej på Frederiksberg den 13. januar


FREDERIKSBERG:
—–
Opdatering, 24. januar:
Ekstra Bladet skriver den 24. januar, at knivofferet er blevet fængslet for sex-overgreb på den 15-årige gerningsmand, og at
hævn for sexovergreb, ifølge sigtelse, var motiv for drabsforsøg mod bandeveteran.
—–
Opdatering, søndag:
Københavns Politi skriver følgende på X kl. 07:46:
– Opfølgning knivstikkeri på Peter Bangs Vej. Omfattende efterforskning pågår stadig. En 15-årig mistænkt er anholdt i sagen, og vi forventer at fremstille ham i Dommervagten senere i dag. Forurettede er svært tilskadekommen og modtager fortsat behandling.

Ritzau skriver senere søndag, at politiet har sigtet en 15-årige for drabsforsøg.
Han blev fængslet i 17 dage frem til 31. januar på en sikret institution.
Den forurettede blev tildelt ét knivstik i brystet omkring hjertet og tre knivstik i ryggen.

—–

Kriminalteknikere arbejder på Peter Bangs Vej sidst på aftenen, efter et knivstikkeri.

Der ligger noget – tilsyneladende blodigt – tøj på vejen, ved siden af noget der ligner større mængder blod på vejen.

Først på aftenen fredag er der sket et knivstikkeri på Peter Bangs Vej.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 19:13, ifølge Ekstra Bladet.

Omkring kl. 21:15 oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen fra Københavns Politi til Ekstra Bladet, at den forurettede er identificeret. Der er tale om en 32-årig mand, og de pårørende er underrettet. Det er endnu ikke muligt for vagtchefen at oplyse noget om hans tilstand.

Peter Bangs Vej er afspærret fra omkring Slagter Lund til Sønderjyllands Alle – desuden er en del af Sønderjyllands Alle afspærret sidst på aftenen.

Billeder og video fra Peter Bangs Vej og Sønderjyllands Alle – fra omkring kl. 22:45. lørdag.