Mand dræbt i alvorligt færdselsuheld på Langebro: Broen spærret for kørende trafik


KØBENHAVN:
Der er onsdag morgen sket et alvorligt færdselsuheld på Langebro. Langebro er fortsat spærret for kørende trafik kl. 10:00.

Kl. 08:14 skrev Københavns Politi følgende på X:
“Vi er til stede på Langebro, som på grund af et trafikuheld med tre-fire biler er spærret i udadgående retning. Det giver udfordringer for trafikken, og vi opfordrer til, at man benytter alternative ruter. Vi opdaterer her, når der er nyt.”.

Kl. 08:35 skrev Københavns Politi desuden følgende på X:
“Færdselsuheldet på Langebro har medført alvorlig personskade på en part, hvilket medfører at trafikken på Langebro nu er helt spærret i begge retninger. Store trafikale udfordringer i Indre by. Søg alternative veje.”.

Der er tre involverede køretøjer og mange vragdele på Langedele. Alle tre er personbiler – heraf er den ene en taxi.

Bilinspektører, politi m.fl. arbejder på broen.

Kl. 10:13:
“Vi er nu færdige med undersøgelserne efter færdselsuheldet på Langebro, og vi åbner nu for trafikken. En 66 årig mand, som var part i uheldet, er afgået ved døden. Pårørende er underrettet. Der må forventes tæt trafik nogen tid, særligt imod Indre By.”.