KØBENHAVN:
En nyere personbil med barnesæde er trillet i kanalen ud for Kastellet/Ved Norgesporten midt på dagen mandag.
Ifølge en kilde på Kastellet, er bilen blevet parkeret på den stejle vej Ved Norgesporten uden trukket håndbremse, hvorefter bilen er trillet ned ad vejen, ned ad den tilgroede kant til kanalen, og direkte ned i vandet, hvorefter den er sejlet lidt rundt indtil den ramte kanalens bund.
Der ventes nu angiveligt på ophejsning for, at miljøet ikke tager skade.
Der er ikke fundet nogen personer i bilen, ifølge Hovedstadens Beredskab.