To mænd er afgået ved døden, og en er svært tilskadekomne efter en soloulykke med en personbil i det centrale Odense.

Det oplyser vagtchef Sten Nyland hos Fyns Politi.

Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her

Bilen kom kørende fredag aften på Østerbro i Odense, da den af uvisse årsager kørte ind i en husmur.

De tre personer i bilen er alle yngre mænd, oplyser vagtchefen.





Der var ingen vidner til ulykken.

- Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad der er gået galt, siger vagtchef Sten Nyland.

Politiet fik anmeldelsen klokken 21.47 fredag aften.

De pårørende til de tre personer i bilen er blevet underrettet om ulykken.


/ritzau/