En yngre kvinde er i kritisk tilstand, efter at hun tirsdag aften under overhaling ramte en modkørende bil ved Haderslev.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken omkring klokken 19.45.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

Ulykken skete på Hajstrupgade, hvor kvinden overhalede en anden bil.

- Hun kører så frontalt ind i en modkørende bilist. Hun er efterfølgende fløjet i helikopter til Odense Universitetshospital, hvor hendes tilstand beskrives som kritisk, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær.

Bilisten i den modkørende bil slap fra ulykken uden at komme til skade.

Kvindens pårørende er underrettet.


/ritzau/