Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet yderligere to personer for et røveri den 11. september, hvor maskerede mænd truede personalet med kniv

til at udlevere et større pengebeløb, og efterfølgende bandt to ansatte med strips.



Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er nu i alt fire sigtede for røveriet mod DagliBrugsen i Kliplev, efter at politiet den 18. november anholdt og sigtede to 17-årige drenge for røveriet. De to blev den 19.november varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Sønderborg.

De to nye sigtede er begge 17-årige drenge fra lokalområdet. De sidder i forvejen varetægtsfængslet for et indbrud, som udviklede sig til et hjemmerøveri. Det fandt sted den 5. oktober i Felsted, hvor beboerne overraskede tyve i huset, som efterfølgende truede beboerne for at få bilen med sig.

Overvågningsfoto fra politiet.