Yahya Hassan er ifølge ham selv blevet forsøgt stukket ned med en kniv i Aarhus tirsdag aften.
Yahya Hassan har postet en video hvor han siger, at han lige er blevet forsøgt stukket ned på åben gade i Aarhus. Tre personer jagtede ham med knive, siger han i videoen på Facebook.
Har du billeder og video? Send dit bidrag her
- Jeg er lige blevet forsøgt stukket ned på åben gade inde i Aarhus. Jeg bliver jagtet af tre personer med knive inde i gågaden, og hvis ikke jeg havde haft noget på mig, som jeg kunne skræmme dem væk med, havde jeg ikke stået oprejst lige nu, siger Yahya Hassan i videoen på Facebook.
1
Den unge digter har den seneste tid trukket flere overskrifter for blandt andet trusler og snak om sin pik på live tv. Han blev i sidste uge anholdt efter en biljagt. Derefter blev han ekskluderet fra Nationalpartiet.
Han mener selv at han er jagtet af folk med tilknytning til bandemiljøet. I sidste uge blev han angiveligt stukket i siden af halsen med en kniv. Han fik et mindre sår som han fremviste på Facebook.
2
For to dage siden postede digteren en video med titlen 'Fuck LTF og Black Army'. I den video truer han banderne, hvis de fucker med ham.
