Tirsdag morgen ved 6:15 tiden rykkede Roskilde Brandvæsen, ambulancer og politiet ud til melding om brand på et bocenter på Boserupvej i Roskilde.
Da man ankom til stedet var der voldsom brand på et værelse.
Flere personer blev evakueret og bliver tilset for røgforgiftning.
Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke
Brandfolkene påbegyndte slukningsarbejdet og branden blev slukket kort før kl. 7.
Efterfølgende var der noget efterslukning, og udluftning på stedet, da der var kommet en del røg inde i bygningen.
Området er blevet afspærret, da brandårsagen er ukendt og nu skal undersøges nærmere.
