En voldsom brand har onsdag aften hærget to garagebygninger ved en ejendom på Hovedgaden i Dalmose, hvor en brandmand er kommet tilskade og blevet hentet i ambulance.

Bygningerne var fuldstændig overtændt da brandvæsenet nåede frem, og der måtte derfor hurtigt tilkaldes assistance fra Slagelse for at få slukket branden.

Ved du noget? Fortæl det til redaktionen

En branmand er kommet tilskade i forbindelse med branden, og er derfor blevet hentet i ambulance og kørt til behandling på sygehuset.

Branden var voldsom og udviklede en del sort røg som drev ind over nogle naboejendomme og ud over markerne.

Hovedgaden i Dalmose måtte afspærres for alt trafik mens redningsmandskabet arbejdede på stedet, hvilket gav en del trafikale udfordringer.

Hvordan branden er opstået vides ikke endnu, ligesom brandmandens tilstand er ukendt.

/LocalEyes/