En 22-årig kvindelig cyklist blev natten til søndag dræbt i et lyskryds i Aalborg. Hun blev ramt af en personbil.
Bilisten var en 19-årig mand, og han kontaktede selv politiet.
Har du billeder og video? Send dit bidrag her
- Kvinden kommer cyklende fra østlig retning ud i krydset, og samtidig kommer bilisten fra den anden side. Det er et lysreguleret kryds, men hvem af de to, der er kørt over for rødt, er vi endnu ikke klar over, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
Cyklisten blev erklæret død på stedet.
