Tirsdag eftermiddag anmeldte en borger, at han havde fået stjålet en palle træpiller.

Pillerne var blevet leveret kort forinden til hans hjem på Kalundborgvej i Kalundborg.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

Pallen med træpiller stod således i hans garage, men var blevet fjernet i tidsrummet mellem mandag aften til tirsdag middag.



Det er anden gang inden for en uge, at der bliver stjålet træpiller i politikredsen.

I fredags blev der stjålet 3-4 tons træpiller fra en tank på en ejendom i Strøby.

Vidner som har bemærket et større køretøj, som kan have kørt træpiller væk fra ejendommen på Kalundborgvej nær Ærtebjerg mandag aften/natten til tirsdag bedes kontakte politiet med oplysninger i sagen.

Ring til politiet på tlf. 114.