To personer er alvorligt kvæstet efter en alvorlig arbejdsulykke i Ølstykke, Nordsjælland.

- De er blevet klemt mellem to lastbiler oppe ved virksomheden. Den ene er fløjet med helikopter til Rigshospitalet, mens den anden er kørt af sted i en eskorteret ambulance til Rigshospitalet, siger Ole Hestbæk, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Ulykken skete ved, at den ene lastbil bakkede ind i den anden, hvor de to personer arbejdede.

Deres tilstande er ukendte.