Retten i Glostrup har varetægtsfængslet tre 18-årige mænd for grov vold med kniv mod to 18-årige på handelsskole i Ishøj.
De to ofre blev udsat for den grove vold mandag ved middagstid på handelsskolen på Vejlebrovej i Ishøj. Begge blev ramt af knivstik, kørt på hospital og behandlet. De er siden udskrevet.
Har du billeder og video? Send dit bidrag her
Efterforskning førte til anholdelse af de tre mistænkte samme aften. De blev tirsdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør i Glostrup Ret sigtet for grov vold. Her besluttede dommeren at varetægtsfængsle dem alle i fire uger.
Retsmødet blev holdt for lukkede døre. Derfor kan politiet ikke frigive flere detaljer på nuværende tidspunkt.
