KØBENHAVN: Københavns Politi har tirsdag aften foretaget eftersættelse og anholdelse af tre personer som forsøgte at stikke af i en spritny BMW 330i.

De tre unge mænd forsøgte at undslippe en rutinemæssig standsning i trafikken, hvor en patrulje vinkede den leasede BMW 330i ind til siden - føreren af bilen trådte i stedet på speederen og biljagten gik herefter ad på Borups Allé, Bispeengbuen og endte i en baggård på Nordre Fasanvej, hvor føreren af den eftersatte BMW måtte opgive al videre flugt.

Har du billeder og video? Send dit bidrag her

BMW'en kan betegnes som værende spritny, idet den er indregistreret i januar måned i år, og ifølge de offentlige registre er der tale om en leaset bil med 258 hestekræfter og en topfart på 250 km/t - men det hjalp dog ikke føreren af bilen under eftersættelsen.

Politiet har dog en ret god idé om hvorfor føreren af bilen ikke ville stoppe og tale med politiet.

- Vi kan i hvert fald konstatere at føreren af bilen ikke havde noget kørekort. Om det var derfor, han ikke ville stoppe, det vides ikke, siger politiets vagtchef Michael Andersen til Ekstra Bladet.