Tre fodgængere blev kørt ned og dræbt onsdag eftermiddag, da de blev ramt af en 23-årig bilist på landevejen mellem Middelfart og Bogense ved Kustrup.

De dræbte er et ægtepar fra Asperup på 73 og 72 år samt deres 46-årige søn, der boede nær ulykkesstedet.

Gå ikke glip af noget - få de seneste nyheder direkte i din indbakke

Den 23-årig mand kørte ad Bogensevej mod vest. Da han overhalede en anden bil, kom han over i den modsatte kørebane, hvor han påkørte de tre fodgængere, der også gik mod vest. De blev alle tre dræbt på stedet.

Føreren af personbilen var ifølge politiet ædru, da ulykken skete.