To mænd på henholdsvis 30 og 53 og en 42-årig kvinde blev tirsdag aften anholdt.

Anholdelsen skete efter en anmeldelse om, at en mand var blevet stukket med en kniv og slået i hovedet.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

Gerningsstedet var i en lejlighed i Næstved.



Offeret, en 43-årig mand blev kørt til behandling for sine skader på sygehuset i Slagelse, hvor han fortsat er indlagt.

De tre blev anholdt umiddelbart efter og er sigtet for forsøg på manddrab.

Det overvejes i øjeblikket, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.