To unge mænd på henholdsvis 21 og 24 år er blevet idømt hårde straffe for produktion og besiddelse af narkotika.
Til sammen har de fået 23 års fængsel.
Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder
Den 21-årige, en mand fra Sønderborg blev dømt for at have været i besiddelse af 20 kilo amfetamin samt et kilo kokain.
Desuden blev han dømt for at have produceret 27,6 kilo amfetamin i et sommerhus på Sydals.
Han fik 14 års fængsel og erkendte sin egen rolle i sagen, men udbad sig betænkningstid i forhold til dommen.
Den 24-årige blev dømt for at have medvirket til produktionen af amfetamin i sommerhuset på Sydals.
Han fik ni års fængsel, men nægtede sig skyldig og ankede på stedet.
Den 21-årige erkendte sin egen rolle i sagen, men udbad sig betænkningstid i forhold til dommen, mens den 24-årige nægtede sig skyldig og ankede på stedet.
En tredje medgerningsmand er fortsat sigtet og varetægtsfængslet i sagen.
