VEJLE: Torsdag ved middagstid er politiet til stede ved en ejendom på Nørrebrogade i Vejle.
Området lige omkring ejendommen er spærret af og civile betjente og teknikere arbejder ved og inde i selve ejendommen.
Ved du noget? Fortæl det til redaktionen
Angiveligt skulle det hænge sammen med en hændelse sket omkring midnat/natten onsdag til torsdag.
Politiet har oplyst, at to personer er anholdt, men har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger.
Samtidig skriver de, at der ikke er nogen fare for beboere eller andre i området og opfordrer til, at man respekterer politiets anvisninger på stedet.
