UDSHOLT: Fredag formiddag omkring kl. 09.45 blev en ung mand påkørt af en bil i området Storedams-Åsen / Udsholtvej / Tofthøjs-Åsen i Udsholt, efter påkørslen fortsatte bilisten sin kørsel.

Om bilisten bemærkede påkørslen eller ej er ikke kendt pt, men politiet vil meget gerne i kontakt med bilisten.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev

Fire kvindelige bilister stoppede op og ydede førstehjælp til den kvæstede unge mand, som var blevet ramt af en trailer som flugtbilisten havde haft bagefter sin bil – og traileren var så kørt henover fodgængerens ben.

Det er uklart om der var vidner til selve ulykken, men fire kvindelige bilister hjalp efter bedste evne den kvæstede unge mand som bla. blev pakket med tæpper og støttet mens han lå på jorden.

En ambulance kom kort efter frem til uheldsstedet, og overtog den kvæstede unge mand som heldigvis ikke pådrog sig nogen livstruende skader.

Hvor alvorlige skaderne er på benene er ikke kendt pt.

De pårørende er underrettet om ulykken, hvor den unge mand er bragt til Akutmodtagelsen på hospitalet i Hillerød til behandling.

Nordsjællands Politi har optaget rapport om ulykken, og opfordrer bilisten til at melde sig selv, ligesom andre med kendskab til sagen bedes ringe på 1-1-4.