Lørdag nedlagde en bil et plankeværke for derefter at hamre gennem et skur i en have i Glostrup.
En familie i Glostrup fik sig lørdag noget af et chok.
Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev
Pludselig bragede en sort bil gennem deres plankeværk for derefter at torpedere deres træskur i haven
Ingen personer kom heldigvis til skade ved uheldet, der skete på Sofielundsvej i Glostrup, hvor bilisten angiveligt har kørt med høj fart.
- Der er ingen personskade, men der er en del materiel skade. Manden, der førte bilen, bliver nu sigtet for spirituskørsel, siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Michael Bundgaard til TV 2 Lorry.
