ODENSE: Fyns Politi vil gerne i kontakt med de to personer, der tirsdag aften omkring klokken 20:32 befandt sig i en mørk eller sort Ford Fiesta i lyskrydset Rismarksvej/Bogensevej i Odense.

De to personer i bilen blev set i forbindelse en anmeldelse til politiet om et muligt skyderi, hvor en mand i en anden bil angiveligt skød mod eller så ud til at sigte mod den sorte bil.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

Politiet afspærrede straks efter anmeldelsen lyskrydset og rykkede ud med hunde og efterforskere, men der er ikke fundet spor efter skud i området.

Politiet har tirsdag afhørt den mand, der befandt sig i bilen, hvor den pistollignende genstand blev set.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen.