Campen Auktioner har gjort et vildt fund i en lade i Boelslunde på Sydsjælland. 26 sjældne veteranbiler lå hengemt under tunge spindelvævskåber og tykke lag af støv.
Et ladefund består typisk af en lade med hengemte køretøjer, som har stået fastfrosset som en tidskapsel i flere årtier. Et vaskeægte ladefund er ofte omhyllet af røverhistorier og mystik.
Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev
Ægte ladefund er yderst sjældne og derfor skaber de international opmærksomhed.
- Den nu afdøde ejer købte sin første bil som 17-årig. Gennem cirka 25 år samlede han 26 veteranbiler fra 1920’erne, 1930’erne, 1940’erne og et par stykker fra begyndelsen af 1950’erne. Drømmen var efter sigende på et tidspunkt at etablere et bilmuseum, men som det ofte sker smutter årtierne, og drømmen nåede han ikke at gennemføre. Nu ca. 30 år senere blev ladeporten åbnet, skrive Campen Auktioner i en pressemeddelelse.
Campen Auktioner sætter alle bilerne på auktion den 3. november.
Man kan se alle bilerne her hos Campen Auktioner
Fotos og video fra Campen Auktioner.
