En mand har torsdag begået røveri mod smykkebutikken Amber i Industriens Hus i København.
Røveriet blev anmeldt til politiet klokken 15:54
Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev
- Vi får en anmeldelse om røveri klokken 15.54 mod en smykkebutik i Industriens Hus. Manden har truet med en kniv, men ingen er kommet til skade, siger Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.
Politiet beskriver gerningsmanden som en udenlandsk mand i trediverne. Manden re forholdsvis lav, omkring 165 og var iført sort jakke og hvide sko.
Røveren gik stille og roligt ud af butikken og fortsatte gående mod Amager ad H.C. Andersens Boulevard, skriver Ekstra Bladet.
