PRM / Borgmesteren indviede Lidl i Aars

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    Butikschef Per Nielsen var tydeligt stolt og glad, da han torsdag morgen kunne byde velkommen til de første kunder i Aars’ nye og moderne Lidl-dagligvarebutik, der ligger på Himmelandsgade 45-49.

    Ved sin side havde han borgmester fra Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V) og kommunaldirektør Henrik Kruuse, der klokken 08.00 klippede den røde snor og indviede butikken, inden de spændte kunder kunne få lov at kigge sig omkring i den splinternye butik.

    “Det var virkelig dejligt endelig at kunne vise resultatet af vores hårde arbejde frem for beboerne i Aars. Vi synes selv, at vi har fået opbygget en flot butik, der er moderne indrettet og i høj kvalitet. Det var også mit indtryk, at vores kunder syntes godt om deres nye butik, vores venlige personale og store udvalg af friske produkter indenfor blandt andet frugt og grønt, mejeri og kød. Vi glæder os allerede til at byde dem velkommen i butikken igen,” siger Per Nielsen.

    Både borgmester Per Bach Laursen (V) og regionsdirektør i Lidl, Carsten Lambrecht holdt åbningstaler for de fremmødte med fokus på det gode samarbejde med entreprenørerne, der har bygget den nye, flotte butik og det gode samarbejde med Vesthimmerlands Kommune. Også Lidls medarbejdere fik et stort ros med på vejen.

    “Jeg er først og fremmest virkelig glad for, at så mange beboere i Aars valgte at se indenfor i vores flotte, nye butik. Jeg er sikker på, at indbyggerne ibyen vil få meget glæde af fremover at kunne foretage deres indkøb af friske dagligvarer her i butikken,” siger salgsdirektør i Lidl, Anders Frydendahl.

    Butikken er Lidls 134 danske butik og har et samlet salgsareal på 967 m2.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Morten Vestberg tlf.: 76 35 00 10 email: morten.vestberg@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/borgmesteren-indviede-lidl-i-aars?releaseId=13623879

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **