Post Danmark bringer for tredje dag i træk ikke pakker ud i dele af Vollsmose i Odense.

Årsagen er fem episoder på 14 dage med tyverier, hærværk på pakkeposten og smadrede ruder i post-bilerne i bydelen, oplyser chef for distributionen i Post Danmark, Martin von Horsten til ekstrabladet.dk.

Tip redaktionen - vi beskytter vores kilder

- Vores medarbejdere har følt sig truet, og det er uacceptabelt. Ved et enkelt tilfælde oplevede en medarbejder, at en person hoppede ind i postbilen, mens han kørte, og gennemrodede pakkerne. Og en anden har oplevet, at fire hætteklædte personer stjal fra bilen, fortæller Martin von Horsten.