Borgere i Aalborg har i dag torsdag oplevet bevæbnet politi flere steder i byen. Det skyldes at politiet afholdte en operativ politi-øvelse,

hvilket betød, at borgerne kunne opleve en hel del politistyrker i gaderne.



Det var Nordjyllands Politi, der øvede for at opretholde beredskabsparathed, det vil sige politiets evne til at håndtere en større uvarslet hændelse.

Der vil derfor rundt omkring i Aalborg være politifolk i taktisk uniform iført skudsikreveste, maskinpistoler og hjelme. Der kan til tider blive afskudt enkelte løse skud, skrev politiet i en pressemeddelelse.

- Det kan måske se lidt voldsomt ud med bevæbnet politi, men der er kun tale om en øvelse – så der er ingen grund til at blive urolig. Det er vigtigt, at vi holder vores medarbejderes kompetencer ved lige, siger vicepolitiinspektør Poul Severinsen fra Nordjyllands Politi.