LYNGBY: Nordsjællands Politi er onsdag eftermiddag rykket ud til Kgs. Lyngby ved Lundtoftevej og Akademivej, efter flere alarmopkald om skyderi i området.
- Der skal være affyret flere skud fra en bil mod en anden bil i krydset mellem Lundtoftevej og Akademivej. Der er også anmeldelser om to biler som kørte vildt i området, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad.
Har du billeder og video? Send dit bidrag her
Nordsjællands Politi ved endnu ikke hvor mange skud der kan være affyret, ligesom der ikke er fundet afskudte patronhylstre på stedet.
Der skal angiveligt være tale om en sølvgrå bil og en lille mørk bil.
